+45 89 34 35 36
Er der brændeovn i huset? - Pas på!
14. december 2021

Den 1. august 2021 kom der nye regler om brændeovne og pejseindsatser, som har stor betydning, hvis du køber hus med brændeovn, pejseindsats mv.

Hvis husets brændeovn er produceret før den 1. januar 2003, skal du som boligkøber som hovedregel udskifte eller skaffe dig helt af med brændeovnen senest et år efter overtagelse af ejendommen.

Overholdes etårsfristen ikke, kan Miljøstyrelsen pålægge en boligkøber tvangsbøder. Det kan således ende med at blive en dyr omgang, hvis man ikke har styr på reglerne.

Er du i tvivl om, hvordan du tjekker din brændeovns alder, eller hvad du skal gøre med den form for brændeovn, der er i drømmehuset, så kontakt advokatfuldmægtig Sofie Thøgersen.